a
Redaktionen

redaktionen@disputs.dk

LollandLeaks

lollandleaks@disputs.dk

Nicolai Privrat

Chefredaktør
np@disputs.dk

Søren Rosenberg

Skribent
sr@disputs.dk

disputs.dk er en del af

nakskov.nu

CVR 35 36 25 68
Fællesskabsvej 11
4900 Nakskov

nyt aktivistisk meningsmedie på lolland
 

Købs- og investeringstilbud på ejendom modarbejdet af Lolland Kommune

Investor stod klar til at indrette ferieboliger i nedrivningsplanlagte ejendomme ved havnebyen Langø. Forhandlingerne forløb positivt, men blev pludselig afbrudt med urealistisk høje krav om købspris samt krav om dækning af boligforeningens sagsbehandlingsomkostninger, dækning af tabt leje i forhandlingsperioden, samt manglende ønske om at udskyde nedrivning grundet høje omkostninger. I dag står ejendommen fortsat tom og ikke nedrevet.

Langøparken 8 A-T blev bygget af en andelsboligforening i 1984. I hvert fald er det her, det første pant fra Boligselskabernes Landsbyggefond dukker op. Forud er gået forberedelser fra 1978 og frem mod et dokument om friarealer, grønne områder med mere.

Der er altså store planer for hele udstykningen Langøparken, der også omfatter almindelige villaer. Området er særdeles naturskønt beliggende og med en flot udsigt, tæt til bus, havn, skole med mere. Det var dengang borgmesteren hed Richard Andreasen.

Tiden var moden til udviklingen af Langø, og der var stor interesse for at komme ud og bo med højt til himlen og kort til vandet.

I mange år gik det godt. Lejeboligerne i Langøparken 8 A-T hørte ind under Andelsboligforeningen Lolland – det nuværende Boligforeningen Lolland. Der var ønske om udvikling i det tidligere Rudbjerg Kommune, og de 16 lejligheder med fælles vaskefaciliteter var et stykke over standarden i 1984.

Det gik rigtigt godt i mange år, men da de 7 kommuner blev til en, blev der pludselig sat nogle kvoter og andre regnestykker ind, som betød, at de 16 boliger var helt håbløse, og selv om rygterne løber stærkt på Lolland, så skal man ikke altid tro på dem.

Desværre anviste kommunen færre og færre borgere til de attraktive boliger ca. 12 km fra Nakskov. Det ligner mere end et tilfælde, og pludselig skulle alle boliger ryddes, og dem, der var tilbage, blev ”tvangsdeporteret”. Hvis det skulle løbe rundt økonomisk, ville lejerne skulle betale husleje for de tomme, og det ville ingen forventes at ville betale.

Den 8. juli 2015 sendte jeg derfor en mail til direktøren for Boligforeningen Lolland, Per Dalhammer, direktøren for Boligselskabernes Landsbyggefond, Bent Madsen, og til direktøren for Realkredit Danmark, Carsten Nøddebo Rasmussen, siger Carsten Andersen, som var idémanden bag projektet*). De sidste to for at se, om ikke en forhandling kunne opnås, så boligerne kunne reddes og fx benyttes som ferieboliger til udlejning.

-Det var i ferien, men et telefonopkald fra Per Dalhammer gjorde mig glad. Der var måske en mulighed, og i første omgang mødtes jeg med formanden for boligforeningen, Niels Kruse og en mand fra Kuben Management, Jesper Rindholt samt Per Dalhammer.

Frisk til at gå i dialog og med et tilbud på en overtagelse af boligerne, som blot skulle rives ned, på 3.200.000 kr. fandt vi det fra vores side som en god deal. Det ville også betyde, at både boligforening og kommune slap for omkostningerne til nedrivningen.

Længe inden mødet den 12. november havde jeg også fået svar fra Realkredit Danmarks direktør om, at de naturligvis ikke handlede uden om boligforeningen, men gerne ville stille sig til rådighed, hvis vi kunne enes.

Desværre hørte jeg aldrig fra Landsbyggefonden, og det kan være, at Jesper Rindholt var deres repræsentant. Det fandt jeg aldrig ud af, men helt konkret forlangtes nu 4.700.000 kr. plus en bankgaranti på 78.000 kr. om måneden, indtil overtagelse kunne finde sted.

Lolland Kommunes kommunaldirektør, Thomas Knudsen, gav et mundtligt tilsagn under et møde i Nakskov.nu, om, at hvis det lykkedes, så ville kommunen godt spæde den del til, som ville have været kommunens andel af nedrivningen. Ja, det er med at holde fast i bordkanten. For det lød jo egentlig mærkeligt. Planen var at redde husene og bruge dem til sommerhuse/udlejning og forhåbentligt hjælpe kommunen med at slippe for den udgift, som jeg vil gætte på, ville være mellem 750.000 kr. og en million – uden dog at vide det.

Kommunens borgmester, Holger Schou Rasmussen, og viceborgmester Henrik Høegh lovede desuden, at hvis vi kunne finde en vej, skulle der laves en ny lokalplan, men at det ville de begge hjælpe med at få hurtigst muligt igennem.

Problemet var blot prisen. Boligerne er (og var) vurderet til 5.400.000 kr. Grunden kun til 640.900 kr. Og måske var det belåningen, der ikke var sikkerhed for. Så meget kan man ikke umiddelbart få indsigt i ved at tale med folk. Men på Tinglysning.dk kan man se, at der er to pantehæftelser. 1. prioritet er til Boligselskabernes Landsbyggefond på 1.711.152 kr. – et beløb, som er tinglyst i 1984. Det kan være, at der ikke er afviklet noget. Men den næste store hurdle, synes jeg, kunne løses, hvis man inddrog Realkredit Danmark. Der er nemlig en tinglyst pant på 8.484.000 kr. – oveni de 1.711.152 kr. – altså 10.195.152 kr. – på et tidspunkt i 2009, hvor ejendommene kun var vurderet til 6.050.000 kr.

Hvis vi regner ud fra almindelig boligbelåning, så var der en belåning på 168,5% af den offentlige vurdering. UPS !

I det hele taget var det underligt, at så store tal var i sving. Hvis man regner med en rente på 2,5% (det var den i hvert fald i 2015) – så ville den bankgaranti, der blev bedt om – borgerne ville jo være flyttet – svare til en lånesum på 37.440.000 kr. – måske reduceret til 35.000.000 kr., fordi der naturligt nok også ville være nogle gebyrer.

Man kan blot undres over, hvorfor boliger – måske skulle de lige renoveres lidt, men alligevel – skal rives ned, når de kunne være med til at skabe arbejdspladser og skabe overnatningsmuligheder for fisketurister fra fx Tyskland eller hele skoleklasser. Prisen på de 3.200.000 kr. skulle netop give råderum til lidt renovering og opgradering inden udlejning og gøre det til en forretning. Arbejdspladserne ville næppe være i hundredvis – men der skal gøres rent, males, holdes udenomsarealer og en masse andet – plus, at det kunne give noget lokal handel, hvis de fx blot kunne lejes ud fra 1. marts til 1. november.

Det skulle desværre ikke blive sådan. Så i stedet for at få 3.200.000 kr. og nogle lokale arbejdspladser, vælger man at indfri den restgæld, der er af de 10.195.152 kr. og dertil lægge nedrivningen, som må forventes at ligge på et godt stykke over en million. Hertil skal naturligvis lægges, at de ”tvangsflyttede” skal genhuses og have alle flytteomkostninger med mere dækket. Det beløb kender vi ikke størrelsen af.

I en mail september 2015 giver Kommunaldirektør Thomas Knudsen indtryk af, at det er nødvendigt akut at nedrive boligerne, grundet de manglende lejeindtægter, som er resultat af, at kommunen og Boligforeningen har lagt arbejde i at få nedlagt Langøparken. Derfor ønsker kommunen ikke, at processen bremses yderligere ved at undersøge et muligt salg. I december 2016 er Langøparken imidlertid endnu ikke nedrevet.

Verden er mærkelig. Foruden Langøparken har samme boligforening 12 huse liggende på adressen Boligselskabet, Torrig. Disse er endnu ikke revet ned, selv om de for lang tid siden er fraflyttet. Alligevel er der i økonomiudvalget i indeværende år (2016) bedt om en bevilget kassekredit på 500.000 kr…

Og de næste dyre forsøg er i støbeskeen: Bandholmvænge – 54 boliger. Iflg. de foreløbige beregninger skiller man en landsby ad i tusind stykker og kaster ca. 33 mio. kr. ind i at fjerne dem.

*) Det var ikke mig der skulle overtage Langøparken, men havde et mandat i ryggen til at forhandle på vegne af investorer.

Skrevet af

debat@disputs.dk

Gæsteskribent