a
Redaktionen

redaktionen@disputs.dk

LollandLeaks

lollandleaks@disputs.dk

Nicolai Privrat

Chefredaktør
np@disputs.dk

Søren Rosenberg

Skribent
sr@disputs.dk

disputs.dk er en del af

nakskov.nu

CVR 35 36 25 68
Fællesskabsvej 11
4900 Nakskov

nyt aktivistisk meningsmedie på lolland
 

Kreativ bogføring bag kommunal nedrivning

I Lolland Kommune bliver utallige bygninger revet ned i øjeblikket, heriblandt kommunale bygninger, både bevaringsværdige bygninger, samt forholdsvist nye byggerier, som ældrecentret Fredsholmparken i Vestenskov, der blev bygget i 1995 og ifølge kommunen var i fin stand da nedrivningen begyndte i 2016.

Nedrivningerne begrundes med høje besparelser, men kigger man tallene igennem opdager man meget kreative regnskaber.

Når man driver et ældrecenter vil der nødvendigvis ikke altid være fyldt op i boligerne, i perioder kan en eller flere lejligheder stå tomme. Udgifterne til driften af ældrecentret falder dog ikke nødvendigvis tilsvarende – og derfor eksisterer en ordning, der kaldes “tomgangsleje”. Det er en forpligtelse for kommunen, der skal dække huslejen for tomme ældreboliger, både hvis det er et boligselskab der ejer boligerne, eller hvis det er kommunalt ejet, som det er tilfældet med f.eks. Fredsholmparken. Altså kan et ældrecenter, der får færre og færre lejere, blive en bekostelig affære for en kommunen.

Foto: Martin Repairman Borre‎

Fredsholmparken er tidligere plejehjem i landsbyen Vestenskov på Lolland. Den nyere del blev tilbygget i 1995 og var ifølge kommunen i fin stand da nedrivningen blev vedtaget i 2014 og begyndte i 2016.
Foto: Facebook/Martin Repairman Borre‎

Lad os kigge nærmere på en af de ejendomme, der blev vedtaget til nedlæggelse og nedrivning. Tomgangsleje bruges som argument for at nedlægge ældrecentret Fredsholmparken, da kommunen skal betale tomgangsleje indtil boligerne ændrer status væk fra ældrebolig. Den kommunale administration foreslår i forbindelse med nedlæggelse af ejendommen, at den også nedrives, uden yderligere forklaring for grundlaget for denne beslutning i sagsfremstillingen. Nedrivningen skaber yderligere en udgift for kommunen på 2,3 mio. kr.

skaermbillede-2016-11-20-kl-22-52-13

Hvis man kigger på regnestykket, der skal forklare hvor mange penge kommunen sparer på at nedlægge (og nedrive) Fredsholmparken, så finder man nogle mystiske tal. Af regnskabet fremgår det, at udgifterne til tomgangsleje i 2014 og 2015, hvor ældreboligerne har været i funktion, har været 165.000,- årligt – og da der er 17 boliger i komplekset, betyder det at blot 2 har stået tomme.

Der er et lån på ca. 8 mio. kr. i bygningskomplekset, der blev tilbygget i 1995. Udgifterne til nedrivning er på ca. 2,3 mio. kr. Men i regnestykket kalkuleres der med en besparelse på 3,6 mio. kr. hvilket bringer den totale udgift ved nedrivning og betaling af lån ned på 6,9 mio. kr. – altså får politikerne at vide, at nedrivning og nedlæggelse er ca. 1 mio. kr. billigere end det lån, der var i bygningen.

Men kan det virkelig passe, at der er en besparelse på tomgangsleje på 3,6 mio. kr.? Som vi så er der en udgift til tomgangsleje på 165.000,- i 14 og igen 165.000,- i 15, men i 2016 hvor bygningen bliver revet ned, ser vi nu at der regnes med en besparelse på 1,140 mio. kr. og i 17 og i 18 på 1,4 mio. kr. hvert år – eller med andre ord en besparelse på 6.800,- kr. pr. bolig, pr. måned, hvert år – for samtlige 17 boliger.

Altså er den beregnede besparelse sket med udgangspunkt i, at samtlige boliger skulle stå tomme i 3 år, selvom der reelt kun var 2 boliger, der stod tomme da ældrecentret var i funktion.

Selvom den reelle besparelse i tomgangsleje kun kan være på 165.000,- pr. år, så fortsætter man altså med at regne med en besparelse på 1.4 mio. kr. om året, selvom boligerne er nedlagt og nedrevet og aldrig før har kostet kommunen så meget i tomgangsleje. Man kan passende stille sig spørgsmålet hvorfor overhovedet stoppe med de fiktive besparelser allerede i 2018? Hvis man fortsætter med at påregne en fiktiv besparelse på tomgangslejen helt til 2023, så vil regnskabet gå i nul og imens kan man spille fodbold på den græsplæne hvor bygningen engang lå.

Ser man bort fra disse fiktive besparelser, så er den reelle udgift på nedlæggelse og nedrivningen af dette forholdsvist nye byggeri, på total 10,5 mio. kr. Pengene til nedrivningen kommer fra kommunens egen “pulje til nedrivning af kommunale bygninger”, der dog i 2016 kun var på 3,3 mio. kr. hvoraf en stor del allerede er tildelt nedrivninger af andre kommunale bygninger, der ej heller forsøges solgt. Derfor lånefinansierer man ind i denne pulje, for at kunne dække udgifterne til nedrivning af de større byggerier – med andre ord, så stifter kommunens administration altså gæld på borgernes vegne, for at kunne investere disse penge i afvikling.

skaermbillede-2016-11-25-kl-12-12-10

Det store spørgsmål er hvorfor administrationen ikke i indstillingen har undersøgt mulighederne for nedlæggelse uden nedrivning. Der kan være gode politiske årsager til at omlægge ældreboliger i kommunen – men samtidig at have øje for værdien af nye ejendomme i god stand i en kommune, der står foran store udviklingsperspektiver i øjeblikket. Det ser vi nærmere på i næste artikel om sagen.


GUTE-URLS

Wordpress is loading infos from vafo

Please wait for API server guteurls.de to collect data from
vafo.dk/article/201610...

Skrevet af

sr@disputs.dk

Fast skribent for disputs. 29 år. Bor og arbejder i Nakskov. Engageret i diverse lokale foreninger. Interesseret i markedsføring, særligt hvordan branding kan bruges som udviklingsmotor på Lolland.