a
Redaktionen

redaktionen@disputs.dk

LollandLeaks

lollandleaks@disputs.dk

Nicolai Privrat

Chefredaktør
np@disputs.dk

Søren Rosenberg

Skribent
sr@disputs.dk

disputs.dk er en del af

nakskov.nu

CVR 35 36 25 68
Fællesskabsvej 11
4900 Nakskov

nyt aktivistisk meningsmedie på lolland
 

Fortabte kulturmiljøer i Lolland Kommune

På Lolland findes nogle af Danmarks fineste kulturmiljøer. Dette er ikke blot en lokalpatriotisk konstatering, men objektiv fakta, der ikke kan benægtes.

Dette er kendt allerede tilbage fra de første kommuneatlas blev udarbejdet omkring 1990, hvor en stor del af ejendommene i bykernerne i Nakskov og Maribo blev udpeget som bevaringsværdige, ved en gennemgang foretaget af Miljøstyrelsen sammen med de daværende kommuner.

Desværre er det også allerede kendt tilbage fra den tid, at de lollandske kommuner har ignoreret kulturarvens værdi, hvilket har givet kommuneatlasset for Nakskov Kommune, det lidet flatterende øgenavn ”nedrivningskataloget”.

Sankt Nikolai kirke i Nakskov.

Ordet beskriver vel meget godt tendensen i dag, som desværre ikke blev bremset op af strukturreformen 2007. Tværtimod kan man spekulere i, om den større afstand mellem politikerne og den enkelte by, har betydet, at man nemmere kan se igennem fingre med, at bevaringsværdig bebyggelse forsvinder, idet de givne politikere ikke selv har et forhold til de bygninger, der nedrives.

Der er ellers god baggrund for at satse på at udvikle kulturmiljøerne i Lolland Kommune:

  • I projektet www.godebyer.dk er specielt Nakskov fremhævet som et godt eksempel med 5/6 mulige stjerner, hvilket bringer byen i samme liga som eksempelvis Skagen og Nysted. Nakskov indeholder flere store købmandsgårde fra 1600- og 1700-tallet og har et af de eneste bevarede torve i Danmark, hvor husrækken ikke er brudt af moderne og utilpassede bygninger. Maribo fik 4 flotte stjerner i projektet, og er absolut heller ikke at kimse ad.
  • I Nakskov findes Danmarks ældste havnebygning, Dronningens Pakhus fra 1589, som i sig selv udgør et miljø og bør kunne danne baggrund for ansøgning af fondsmidler og udvikling af de omkringliggende miljøer.
  • Kulturstyrelsen flytter i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser, den del af styrelsen som beskæftiger sig med fredede og bevaringsværdige bygninger til Nykøbing Falster. Vi vil i den forbindelse få nem og hurtig kontakt med instanserne, som kan være med til at skubbe på for udvikling af de bevaringsværdige kulturmiljøer.
  • Nakskov har lige haft 750 års jubilæum, hvilket vil være en god anledning til at få søgt midler til at restaurere bymidten og genoplive den stolthed, som nakskovitterne er kendte for.Lolland Kommune er udpeget til samarbejde i forbindelse med Collective Impact Initiavet (CIG) hvor arkitektskolen i Aarhus har foreslået en række kulturmiljøer til fremtidig satsning i Lolland Kommune. Disse miljøer sidenhen vurderet og gennemgået af Lolland Kommune og et af Udvikling & Erhverv udpeget råd af ”ressourcepersoner” der skønnes relevante i forbindelse med udvikling af kulturmiljøer. Efter få møder, blev borgerinddragelsesmøderne dog lukket ned, med henvisning til, at der ikke længere fra kommunal side, skønnedes at ”det var den rette arbejdsmetode”.

Kattesundet i Nakskov

  • Lolland Kommune var semifinalist i udpegningen af kulturarvskommuner 2015-2018 og altså i den absolutte topklasse blandt danske kommuner. Desværre blev kommunen ikke udvalgt denne gang, men kan måske bruge ovenstående referencer til at komme i betragtning i næste omgang.
  • Landbyfornyelsespuljen / nedrivningspuljen kan bruges i bebyggelser med under 3000 indbyggere – i Lolland Kommune altså Nakskov og Maribo undtaget – og er blandt andet god til at fjerne grimme bygninger langs hovedvejene. Imidlertid kan puljen også bruges til istandsættelse, hvilket er sket i alle kommuner, der har modtaget penge fra puljen, undtaget i Lolland Kommune. I Guldborgsund Kommuner bruger man bl.a. puljen til at give op til 75% tilskud på forbedringer og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger, såfremt det gøres i oprindelig stil.
  • Nakskov er blevet udpeget som en af 10 nordiske træbyer, på grund af sin store mængde og den høje kvalitet af bindingsværksbygninger. Træbyerne er et nordisk samarbejde som skal fortælle om bygningsarv og blandt andet giver adgang til fondsmidler hos RealDania, der tidligere har støttet udviklingsprojekter med trecifrede millionbeløb. Det bringer Nakskov i selskab med en by som norske Trondheim.

Stræde til Theisens Gård i Nakskov.

Der har desværre ikke kommunalt set været initiativ til at bruge disse muligheder til at løfte de lokale kulturmiljøer på nogen måde, end ikke at udarbejde en bevarende lokalplan for de værdifulde bymidter. Dette er på trods af, at bl.a. de nordiske træbyer, er et projekt, som direkte er målrettet det kommunale niveau.

 

Hvad kan vi bruge kulturmiljøerne til?

Bibrostræde i Nakskov

Kulturmiljøerne er udover deres åbenlyst historiske og kulturrelle værdi, historiske vidnesbyrd om den tid der en gang var, og ikke mindst hvordan folk levede og byggede. Udover dette, er der dog helt fundamentale økonomiske fordele i at bevare og restaurere kulturarv og i særdeleshed bevaringsværdige bygninger.

Hyggeligt gårdmiljø i Blindestræde i Nakskov.

  • Det er bevist at huspriserne stiger omkring bevaringsværdig bebyggelse. Et velbevaret bevaringsværdigt hus handles gennemsnitligt for 30% mere end et ikke-bevaringsværdigt, og ikke- bevaringsværdige huse, som ligger i et miljø med mange bevaringsværdige ejendomme, sælges for 17% mere, end ikke-bevaringsværdige huse, der ligger i et ikke-bevaringsværdigt miljø.
  • Bevaringsværdige kulturmiljøer har en stor tiltrækningskraft på turister og selvsagt er der i Nakskov og Maribo et stort uudnyttet potentiale for dette. I Danmark er pragteksemplerne, der har formået at løfte denne opgave, Ribe og Svaneke. I udlandet kan der henvises til Brügge i Belgien. Skal denne opgave løftes på Lolland, kræver det at man går helhjertet ind i sagen fra både offentlig og privat side, ved bl.a. at udarbejde en bevarende lokalplan for bykernerne, genskaber brostensbelægning med mere. Erfaringer fra Brügge viser, at det godt kan lade sig gøre at skabe et miljø med brosten, som både tilgodeser cyklister, lastbiler og handicappede. Nakskov Bygningsbevaringsforening har tilbudt at hjælpe med at udarbejde en sådan lokalplan, men har ikke mødt initiativ til det.
  • Alle undersøgelser peger på, at folk foretrækker at gøre deres indkøb i et smukt historisk miljø frem for i et storcenter eller i byer uden historisk bykerne. Det er altså ikke alene smukt, men også en fordel for erhvervslivet, at værne om bykernerne.
  • En spørgerunde viser, at virksomheder foretrækker at etablere sig i byer, med historiske kulturmiljøer.

På trods af disse åbenlyse eksempler på, at de lollandske kulturmiljøer er noget særligt, håndteres kulturmiljøerne og nedrivningssager dog stadig på en måde, der kan vække undren. De mest opsigtsvækkende sager er fra Nakskov og kan gennemgås således:

Tømmergade 7

Den bevaringsværdige Ørnsholt-villa på Tømmergade 7, søgtes i 2016 nedrevet af DT Group, der ejer STARK koncernen og villaen, som ligger på STARK-grunden. Både Nakskov Bygningsbevaringsforening, NakskovNU, Museum-Lolland Falster og Lolland Kommunes egen administration, anbefalede at man IKKE gav nedrivningstilladelse til bygningen, der betegnes som ”et helle af smuk arkitektur midt i et uinspirerende miljø”. Med til historien hører, at der ikke var planer for nyt byggeri på grunden, men at koncernen tværtimod ønskede at etablere flere parkeringspladser, som der efter ovenstående foreningers skøn, ikke var brug for. Ansøgningen om nedrivning kom i øvrigt i samme år, som arkitekten Einar Ørnsholt fejredes i Nakskov og der udgivedes en mindebog om ham. Lolland Kommunes teknik- og miljøudvalg valgte at give nedrivningstilladelse til bygningen på trods af disse indsigelser.

I forgangne uge har DT Group meldt ud at STARK i Nakskov lukkes sammen med 10 andre butikker landet over. Koncernen melder i samme ombæring ud, at man ikke ønsker at benytte nedrivningstilladelsen til Tømmergade 7. I værste tilfælde kunne vi have stået med en nedrevet bevaringsværdig bygning til fordel for parkeringspladser til en lukket butik. Det er dog endnu usikkert, hvad der kommer til at ske med bygningen, men nedrivningstilladelsen er givet, og vil følge med evt. ny ejer af grunden og bygningerne.

Gasvej 2

Ejendommen der opførtes som opfostringshjem i 1915 efter en indsamling startet af driftige nakskovitter, ejes i dag af Lolland Kommune. Bygningen har senest fungeret som krisecenter og er beliggende centralt i Nakskov med egen lille park.

Lolland Kommune vil gerne af med sine overflødige bygninger og har derfor ansøgt sig selv om nedrivningstilladelse, men da bygningen er bevaringsværdig skal dette naturligvis i høring. Nakskov Bygningsbevaringsforening. NakskovNU, Museum-Lolland Falster og Lolland Kommunes egen administration, anbefaler at man IKKE giver nedrivningstilladelse til bygningen, der betegnes som både miljømæssigt og historisk betydningsfuld for Nakskov.

NakskovNU kontaktede 01.11.2016 udvalgsformand Henrik Høegh og gav et bud på 1000 kr på bygningen, da foreningen manglede et foreningslokale og desuden syntes, at det var synd at rive bygningen ned. NakskovNU fik at vide at buddet blev overvejet. Uden at det var foreningens hensigt, betød dette imidlertid, at Lolland Kommune var nødt til at sende bygningen i reelt udbud, for at sikre, at alle havde mulighed for at byde på bygningen.

I den forbindelse lagde NakskovNU oplysninger om bygningen og at der var givet et bud på 1000 kr op på Facebook-sider tilhørende Bygningskultur Danmark og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. NakskovNU modtog i den forbindelser henvendelser med bud op til 65.000 kr ubeset, men måtte henvise disse potentielle købere til udvalgsformanden, Henrik Høegh, og videregav dennes email-adresse til de interesserede bydere, da NakskovNU som bekendt ikke administrerer bygningen. Disputs.dk går ud fra, at udvalgsformanden har fået disse henvendelser efter NakskovNUs ansvisning, men dette erfarer Disputs.dk at udvalgsformanden imidlertid ikke kan kommentere på, da han ikke har tilsagn fra byderne om, at måtte oplyse hvem og hvor meget der er budt.

Gasvej 2 er nu kommet i udbud hos Syddan, se www.syddan.dk. Imidlertid er der opsat en række kriterier som gør det meget uattraktivt og besværligt for køber at erhverve ejendommen:

  • Der er sat en mindstepris på 100.000 kr – et godt stykke over det højeste bud, som Disputs.dk har kendskab til. Det vækker undren, at prisen er sat så højt, at det holder ellers fornuftige købere væk, da der også skal investeres i istandsættelse. Disputs.dk har kendskab til både en institution og et ejendomsudviklingsselskab, der har vist interesse i bygningen. Udvalgsformanden i Lolland Kommune, Henrik Høegh, begrunder prisen med, at den skønnes rimelig for grunden i sig selv, i forhold til den centrale placering i Nakskov.
  • Der er klausul om, at Lolland Kommune har ret til at tilbagekøbe bygningen for købssummen, hvis den ikke er færdigrenoveret OG taget i brug inden 1. juni 2019. Dette besværliggør mulighederne for institutioner m.m. som både skal have renoveret, skabt handicapvenlige forhold og være flyttet ind inden for en tidsramme på to år. Dette er en skam, da det er dette formål – døgninstitution – at bygningen er godkendt til i forvejen. For alle andre, vil det kræve en endnu mere omfangsrig ombygning. Endvidere betyder denne klausul, at en køber teoretisk set kan have renoveret bygningen for 500.000 kr, men ikke have nået at tage den i brug inden fristen, hvorefter Lolland Kommune har ret til at at købe den tilbage for 100.000 kr, såfremt dette er købsprisen. Udvalgsformanden begrunden denne klausul med, at man vil holde useriøse købere væk, og desuden vil undgå, at der kommer til at stå en forfalden bygning centralt i Nakskov. Man kan i den forbindelse undre sig over, at Lolland Kommune, som åbenbart er øm over for byens udseende, ikke har sørget for den løbende vedligeholdelse af bygningen.
  • De mange interesserede har iflg. en rundspørge af Disputs.dk, ikke fået information om, at bygningen var sendt i udbud, men forventedes selv at holde øje med dette. Hvis ikke NakskovNU havde henvendt sig til samtlige interessenter, der havde henvendt sig til foreningen med sine bud, havde de potentielle købere heller ikke fået at vide, hvor bygningen var sendt i udbud – i dette tilfælde hos en lokal erhvervsmægler der må skønnes at være ukendt for folk, der ikke i forvejen har tilknytning til lokalområdet, og altså netop den gruppe af ressourcestærke udefrakommende, som landsdelen ville have gavn af at tiltrække. Altså forventedes det fra kommunal side, at personer fra den anden ende af landet, på et tidspunkt som de ikke var klar over, skulle finde frem til en hjemmeside for en mægler de ikke har hørt om, for at byde på bygningen. Henrik Høegh oplyser at langt de fleste har fået oplyst at Syddan ville udbyde bygningerne til salg, og at annonceringen i avis og på Facebook anses for dækkende.
  • Ejendommen er gjort besværlig at byde på, for udefrakommende investorer, idet at man fysisk skal afhente en tilbudsblanket hos Syddan i Maribo og fysisk skal aflevere den samme sted. Det kan undre i en tid, hvor man ønsker udenbys investeringer og samtidig kan klare alle andre former for ansøgniner digitalt, at et simpelt bud på en bygning, ikke kan godkendes udfra en mail indeholdende CPR eller CVR oplysninger. Udvalgsformanden oplyser at dette er generelle salgsvilkår og kan højne seriøsiteten i buddene. Det er ikke lykkedes disputs.dk at bekræfte eller afkræfte, at denne procedure er generelle salgsvilkår. Har du som læser kendskab til dette, hører vi gerne fra dig på redaktionen@disputs.dk
  • Der er ingen mulighed for at overvære åbningen af tilbud, og i princippet ingen mulighed for kontrol med, om alle tilbuddene bliver deponeret uåbnet i en skraldespand. Denne risiko forstærkes yderligere af det faktum, at Lolland Kommune, har ret til at forkaste alle afgivne tilbud. Dette begrundes fra Klima- Teknik og Miljøudvalget med, at ikke alle bydere ønsker deres bud offentliggjort, og at kommunen ønsker en seriøs køber, der vurderes at kunne magte opgaven med at renovere huset.

Alt i alt virker det som om, at man slet ikke er interesseret i at sælge bygningen, men har sat sig stålfast på, at den skal rive ned, og derfor søger at gøre det besværligt og uattraktivt for evt. købere at byde på bygningen. Objektivt set kan man argumentere for, at det vil være mere fornuftigt at tjene 30.000 kr på bygningen og få den renoveret, end at bruge flere penge end dette, på at rive den ned og være en bevaringsværdig bygning fattigere. Udvalgsformanden begrunder dog den høje minimumspris og besværlige procedure med, at man ønsker at holde useriøse tilbudsgivere væk. I princippet kunne dette dog også gøres alene ved tilbagekøbsklausulen, som er nævnt tidligere.

Udvalgsformanden afkræfter dog, at man bevidst går efter en nedrivning af huset, men derimod blot ønsker at sirkre en en positiv udvikling omkring ejendommen.

Urmagerstrædet

Urmagerstrædet i Nakskov som det ser ud i januar 2017.

Sagen om Urmagerstrædet i Nakskov – nok den mest debatterede og kontroversielle i de seneste par år – burde have været en lærestreg for teknikudvalget om, at ikke give nedrivningstilladelser til ejere med dårlig renoveringshistorik eller uden gyldige planer for området efterfølgende. Dette kan vi qua de ovenstående sager dog konkludere, at ikke er tilfældet.

Urmagerstrædet bestod oprindeligt af et bygningskompleks i form af et fredet forhus, et mellemhus der der var registreret med SAVE 2 og en bagbygning der ligeledes var registreret med SAVE 2. Alle bygningerne var angivet som opført i 1692.

Af årsager som brandteknikere, diputs.dk bekendt, ikke har kunnet svare på, udbrød der natten til 20. marts 2013 brand i mellembygningen, som ikke stod til at redde. Efterfølgende søgte ejeren, Per Damsted, nedrivningstilladelse til de to bagerste bevaringsværdige bygninger og byggetilladelse til en overdækning af Urmagerstrædet, der skulle føre ind til en butik beliggende bagved bygningerne. Tegningerne som hører til ansøgningen om byggetilladelse, på grunden med de bevaringsværdige bygninger, er dateret 20. februar 2013.

Både Nakskov Bygningsbevaringsforening, NakskovNU, Museum-Lolland Falster og Lolland Kommunes egen administration, anbefalede at man IKKE gav nedrivningstilladelse til bagbygningen, der betegnedes som et af Nakskovs fineste kulturmiljøer og er afbilledet på flere postkort. Ovenstående erkendte dog samtidig at mellembygningen ikke stod til at redde, og foreslog at der i stedet kunne bygges en gulkalket mur mellem for- og baghuset, for at bevare strædets udtryk. Alternativt kunne den nye butik, som ejeren ønskede opført allerede før branden, i stedet placeres på stedet hvor mellembygningen havde ligget, således at den bagerste uskadte bygning, kunne bevares.

Urmagerstrædet, som det tog sig ud før. Bagerst i billedet ses den uskadte bygning, som ejeren også fik tilladelse til at nedrive.

Lolland Kommunes teknikudvalg valgte dog på trods af disse høringssvar og 600 underskrifter indsamlet af Leo Christensen (Lokallisten) og Søren Kolstrup (Ø) i stedet at give nedrivningstilladelse til både mellem- og bagbygningen, trods bagbygningen var sluppet uskadt fra branden. Nedrivningstilladelsen begrundedes bl.a. i ejerens planer om at bygge en overdækket butik på stedet, men disse planer var der fra Kulturstyrelsen allerede givet afslag på flere måneder tidligere, da de blandt andet ville medføre indgreb i tagfladen på det fredede forhus. Altså blev der givet nedrivningstilladelse til to bevaringsværdige bygninger i højeste klasse, og et af Nakskovs fineste bymiljøer, på grundlag af en byggetilladelse, som på forhånd var blevet afvist.

Efterfølgende har ejeren søgt nedrivningstilladelse til også det fredede og markante forhus, som er en af Nakskovs smukkeste bygninger. Dette er heldigvis blevet afvist af Kulturstyrelsen, der administrerer tilladelser til nedrivning og ændring i henhold til de fredede bygninger.

Sagen er skrækeksemplet på fejlbehæftet og dårlig sagsbehandling af nedrivningstilladelser, især fordi der i dag, endnu ikke er bygget noget nyt på stedet, som bogstaveligt talt er et hul i jorden og er fyldt med ukrudt. Urmagerstrædet er spærret af hegn til byggepladsen som ikke har været i brug siden nedrivningen – og byen er to af de mest markante og betydningsfulde bygninger fattigere.

Lokal stolthed

Bindingsværksmiljøet i Blindestræde i Nakskov.

Denne artikel er både ment som et opråb til befolkning og politikere om at gå imod nedrivninger og om at passe på vores kulturmiljøer. Forhåbentlig klargør artiklen hvorfor det er vigtigt at passe på kulturmiljøerne, og den klargør forhåbentlig også, at der i disse sager i Lolland Kommune, foregår mange fejl og uregelmæssigheder der er med til at modarbejde udviklingen af kulturmiljøerne i kommunen.

En bykerne er et monument over en by og dens historie, ikke en hæmsko for udvikling, som der ofte gives misforstået udtryk for. Løftes opgaven på den rigtige måde, fx med en bevarende lokalplan for Nakskovs bymidte, vil man kunne få investeringerne mangefold igen, når turister besøger og overnatter i byen, samt når erhvervslivet – og livsnydere der leder efter et nyt sted at bo – begynder at vælge den smukke bymidte til, i stedet for fra.

Derfor skal vi arbejde for at bevare vores bykerner og i særdeleshed Nakskov inden for voldene, samt bagtorvet omkring domkirken i Maribo, når vi taler Lolland Kommune.

Skrevet af

fp@disputs.dk