a
Redaktionen

redaktionen@disputs.dk

LollandLeaks

lollandleaks@disputs.dk

Nicolai Privrat

Chefredaktør
np@disputs.dk

Søren Rosenberg

Skribent
sr@disputs.dk

disputs.dk er en del af

nakskov.nu

CVR 35 36 25 68
Fællesskabsvej 11
4900 Nakskov

nyt aktivistisk meningsmedie på lolland

Succes for privatskole på Fejø

Nu igen tryghed efter årevis med kommunal usikkerhed omkring skolen på bosætningssucces-øen Fejø, hvor kommunen, der var mere ubeslutsom end dynamit-harry, i tide og utide bragte forvirring om hvorvidt skolen på øen med kommunens stærkeste lokale sammenhold, nu også ville overleve næste sæson. Hvor mange potentielle tilflytterfamilier, der blev skræmt væk af den uduelige visionsløse ubeslutsomhed er knap så usikkert; det var talrige. Paradoksalt var det bedste der kunne ske for øen, at kommunen endelig tog sig sammen i sit identitetsløse afviklingskorstog og valgte at spare den sølle million om året, som en af de sidste kommunale opbakninger til et af kommunens bedst kendte brands i resten af Danmark; Fejø. Skolen blev lukket, men i bedste andels- og brugsforeningstradition og ukueligt initiativ og lokalpatriotisme, har øboerne nu selv etableret et langt bedre dagtilbud, skole og SFO end før og denne banale tryghed har allerede øget antallet af børn, der bruger tilbuddet og gjort øen endnu til et endnu mere attraktivt tilflytningssted.

Ved generalforsamlingen for Fejø Børne- og Kulturhus i februar kunne formanden berette: “Samlet set er vi gået fra at starte op i 2015 med i alt 9 børn i skole og SFO, til nu at have 16 børn i skole og SFO – det er en flot vækst som kan vi være meget stolte af. Rent faktisk har vi lovning på endnu et tilflytterbarn til marts, og der er netop her mellem jul og nytår født et barn på Fejø. Vi håber dermed at have set bunden af børnetallet, og tillader os at konkludere at når man med fasthed i stemmen kan sige at vi har dagtilbud, skole og SFO på Fejø – så tøver nye beboere ikke med at flytte til, og de eksisterende beboere tør formere sig. Usikkerhed og rygter om skolelukninger kan tage livet af selv de største tilflytterdrømme, og det er dejligt at kunne sige at her kører det, og der er altid plads til én til.”

Skrevet af

sr@disputs.dk

Fast skribent for disputs. 29 år. Bor og arbejder i Nakskov. Engageret i diverse lokale foreninger. Interesseret i markedsføring, særligt hvordan branding kan bruges som udviklingsmotor på Lolland.