Byrådssalen i Nakskov gamle rådhus tages lejlighedsvis i brug til byrådsmødet, der afholdes tirsdag d. 23. maj.
I januar kunne borgmester Holger Schou Rasmussen (S) fortælle, at en tredjedel af byrådsmøderne i Lolland Kommune i fremtiden skal afholdes i Nakskov – i hvert fald hvis Rasmussen også er borgmester efter valget, da det er borgmesteren, der som mødeleder, beslutter hvor byrådsmøderne skal afholdes.
Allerede i valgåret har borgmesteren dog valgt at to af byrådsmøderne skal afholdes i Nakskov i hhv. maj og september måned. Det første møde afholdes tirsdag d. 23. maj kl 18.00 i byrådssalen i det gamle rådhus på Axeltorv. Byrådsmødet er som altid åbent for offentligheden.
Wordpress is loading infos from disputs
Please wait for API server guteurls.de to collect data fromdisputs.dk/2017/01/borgme...