a
Redaktionen

redaktionen@disputs.dk

LollandLeaks

lollandleaks@disputs.dk

Nicolai Privrat

Chefredaktør
np@disputs.dk

Søren Rosenberg

Skribent
sr@disputs.dk

disputs.dk er en del af

nakskov.nu

CVR 35 36 25 68
Fællesskabsvej 11
4900 Nakskov

nyt aktivistisk meningsmedie på lolland
 

Kommunaldirektør: Du kan tørre røv i branding

Thomas Knudsen, kommunaldirektør i Lolland Kommune, har bevidst fravalgt en bosætningsindsats – alligevel forsøger borgmester Holger Schou Rasmussen at få staten til at betale for resultatet af kommunaldirektørens politik.

Det svarer lidt til at sidde til en fest og snakke om, hvem der ikke kom, det er en røvkedelig fest.

Thomas Knudsen, Kommunaldirektør i Lolland Kommune

“For mig giver det ingen mening at sidde og snakke om, hvem man gerne vil tiltrække (..) Det svarer lidt til at sidde til en fest og snakke om, hvem der ikke kom, det er en røvkedelig fest. Vi har alle sammen været til dem. Man sidder og siger, hvis bare der var kommet nogle flere, så havde det været en super fest. Nu sidder vi desværre og røvkeder os og øllen er lunken.”

Sådan siger Thomas Knudsen i et interview til en CBS afhandling om corporate branding i kommuner, et fænomen der i øvrigt ikke imponerer kommunaldirektøren. Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) har ellers på det seneste forklaret på landsdækkende medier, at det er staten, der har ansvaret for, at der flytter for mange borgere på overførselsindkomst – og for få ressourcestærke borgere – til Lolland Kommune i en sådan grad, at borgmesteren nu truer med at lade kommunen sætte under administration, hvis ikke staten betaler regningen.

Noget tyder dog på at ansvaret for kommunens bosætningsudfordringer ikke udelukkende skal findes hos staten. Kommunaldirektøren forklarer at han helt har fravalgt en bosætningsstrategi:

“De fleste kommuner har en eller anden form for bosætningsstrategi, hvor de har sat sig hjemme og skrevet ønskeseddel op med hvad vi godt kunne tænke os. (..)  Vi foretog faktisk et aktivt valg for en hel del år siden og ikke lave branding (..) Vi har heller ikke nogen csr-strategi eller nogen af de der andre modeord.”

Thomas Knudsen mener derudover tilsyneladende ikke, at borgerne i kommunen overhovedet er interesseret i tilflyttere:

“Og hvad er det så man egentlig har at sælge til de her tilflyttere. Det er jo ikke fordi du gerne vil være sammen med dem. Det du gerne vil have er at de skal komme og bidrage til at du kan opretholde den bekvemme livstil du havde uden at du selv skal ændre din adfærd.”

Kommunaldirektøren forsøger at rationalisere sin holdning til bosætningsindsatser med udgangspunkt i et eksempel fra Lejre Kommune:

“Jeg kender både Mette Touborg (daværende borgmester i Lejre Kommune, red) og deres nye, relativt nye, Inger Marie, deres kommunaldirektør. Det er der sgu lidt politikkens speltsegment over. Man skal have en rimelig solid bundøkonomi for at kunne være så optaget af økologi. De har nogle andre grundvilkår end anden befolkning, og derfor giver deres strategi mening, for de er ikke landdistrikt, de er en forstad til Roskilde og Købehavn og de tiltrækker niche bosætning, som er sådan nogle – lidt karikeret – lidt venstredrejede højtuddannede folk som har læst alle de rigtige blogs og går op i om deres gulerod er vokset i sandjord. Og dem er der formentlig nok af til at det giver mening at køre den strategi som Lejre har. Det ville give nul mening hvis vi gjorde det på Lolland. (..) Det er en meget bevidst aktivt valg ikke at lave markedsføring.”

At kommunaldirektøren har fravalgt en bosætningsindsats bærer dog alligevel sit tydelige præg på kommunens befolkningssammensætning. Trods det at arbejdsløsheden er historisk lav, at huspriserne er historisk lave og at flere virksomheder i kommunen decideret mangler arbejdskraft, så er indbyggertallet i kommunen faldet støt og Lolland Kommune er fortsat en af de få kommuner i Region Sjælland, der har negativ befolkningsvækst, noget kommunaldirektøren anerkender skyldes kommunens dårlige brand, som han dog ikke mener markedsføring kan ændre på:

“(..) både med det brand vi har på Lolland og en intern opposition der har til opgave at finde fejl, så kan du ikke markedsføre en fejlbehæftet vare for de fejl skal nok blive påpeget. Hvis vi kommer og siger nu, at vi er det nye Medicon Valley på Lolland, og hele resten af Danmark har opfattelsen af at der sådan set kun er drankere og førtidspensionister, så vil de to fortællinger baldre lige ind i hinanden og så vil den jo falde fra hinanden. Så står man sådan set tilbage med den dårlige historie, for ikke alene har man fejlrepræsenteret sig selv, folk har også beholdt det billede af hvordan vi er som egn (..)”

Ud af de 1.896 mennesker, der flyttede til Lolland Kommune i 2016 var 217 på overførselsindkomst, hvoraf 144 var på kontanthjælp. Samme år flyttede 2.004 fra kommunen og 671 døde. Dette skaber ifølge borgmesteren en merudgift på 40 mio. kr. som der ikke længere er plads til i kommunens budget.

Kommunaldirektøren forklarer afslutningsvis om kommunens struktur: “Der er stadig kun en kommunaldirektør, og det er mig, og ikke de andre, og det ved de andre også godt.”

Afhandlingen kan læses i sin fulde længde her


GUTE-URLS

Wordpress is loading infos from disputs

Please wait for API server guteurls.de to collect data from
disputs.dk/2017/04/holger...

Skrevet af

sr@disputs.dk

Fast skribent for disputs. 29 år. Bor og arbejder i Nakskov. Engageret i diverse lokale foreninger. Interesseret i markedsføring, særligt hvordan branding kan bruges som udviklingsmotor på Lolland.