Anne Dorte Greve Madsen var indtil for nylig Ældrechef i Odsherred Kommune. Hun blev fritaget for tjeneste efter massiv intern og ekstern kritik af hendes kompetencer, manglende overblik over økonomien på ældreområdet, misinformation af de lokale politikere og ansættelsen af sin egen søn samt flere end fem medarbejdere uden budget. I Lolland Kommune tiltræder hun nu som ny Ældrechef 1. marts 2018.
På baggrund af 16 indkomne ansøgninger til stillingen har et enigt ansættelsesudvalg, som består af direktører, sektorchefer, ledere og MED-repræsentanter i Lolland Kommune, besluttet at ansætte Anne Dorte Greve Madsen som sektorchef for Ældre og Sundhed. Hun overtager pladsen efter den tidligere sektorchef Grete Breinhild, der fratræder for at gå på pension. Siden Pleje Plus skandalen har den nu tidligere direktør for Ældre- og Sundhed i Lolland Kommune, Klaus Marius Hansen, også valgt at finde nyt arbejde.
Politikerne i Odsherred Kommune troede på Anne Dorte Greve Madsen da hun løbende orienterede dem om, at økonomien balancerede på ældreområdet. Men da halvårsregnskabet viste et uventet underskud på 14. mio. kr. valgte udvalgsformanden at Anne Dorte Greve Madsen skulle fritages for tjeneste. Efterfølgende viste det sig, at hun bl.a. havde ansat sin egen søn som projektleder i hjælpemiddelteamet, uden at hverken borgmester eller direktøren på området var orienteret om den familiære relation, ifølge sn.dk.
Som en del af hendes fratrædelsesaftale må ingen fra Odsherred Kommune tale om Anne Dorte Greve Madsens mange sager som ældrechef.
Wordpress is loading infos from sn
Please wait for API server guteurls.de to collect data fromsn.dk/Odsherred/AEld...