a
Redaktionen

redaktionen@disputs.dk

LollandLeaks

lollandleaks@disputs.dk

Nicolai Privrat

Chefredaktør
np@disputs.dk

Søren Rosenberg

Skribent
sr@disputs.dk

disputs.dk er en del af

nakskov.nu

CVR 35 36 25 68
Fællesskabsvej 11
4900 Nakskov

nyt aktivistisk meningsmedie på lolland
ForsideOm disputs

Om disputs

Disputs.dk er et frivilligt meningsmedie med aktivistiske ambitioner. Vi bringer historier, debatindlæg og betragtninger om Lolland fra vores egne engagerede forfattere samt gæsteskribenter. Og hvorfor gør vi så det?

Ambitionen for disputs.dk er at tilføje nye dimensioner, til hvad vi på redaktionen oplever som et fastfrosset lollandsk medielandskab. På baggrund af vores egne erfaringer og de erfaringer vi hører fra mennesker omkring os, tegner der sig et billede af mediedækningen på Lolland, som vi ikke just bifalder.

De etablerede og til en vis grad velpolstrede medier lever ikke op til de krav, vi som demokratisk sindede borgere, bør stille. De lokale medier formår ikke at udfordre magthaverne – i dette tilfælde lokalpolitikerne. De formår ikke at stille de spørgsmål, og rejse den kritik, der skal give os borgere, en mulighed for at deltage i demokratiet på et oplyst og velinformeret grundlag. De landsdækkende medier, herunder de med public service-forpligtelser, formår ikke at lave fyldestgørende og ambitiøs journalistisk til hele Danmark. Resultatet er en svækkelse af demokratiet.

Tilgængelighed er et nøgleord for disputs.dk, og alt indhold vil være gratis. Man skal kunne deltage i demokratiet på et ordentligt grundlag uden at skulle betale for sin information. Når mediedækningen på Lolland er så lille og ukritisk som den er på nuværende tidspunkt, er der et akut behov for at øge mængden og tilgængeligheden af kritisk journalistik.

2017 er året hvor vi igen skal til stemmeurnerne. Denne gang er det kommunalvalget det handler om. Disputs.dk vil forsøge at bidrage med så meget oplysning som muligt, så vi som borgere er bedst muligt klædt på, til at træffe det valg, der kommer til at definere vores liv og hverdag i mange år fremover. Vi vil ikke agere talerør for politikere, men forsøge at stille de spørgsmål og belyse de sager der er nødvendige for at træffe et oplyst valg.

Disputs.dk har store ambitioner, men vi må også være realistiske omkring vores begrænsninger. Modsat de etablerede lokale medier, samt de landsdækkende medier, er disputs.dk et frivilligt foretagende. Det betyder, at vi ikke kan konkurrere på mængden af indhold. Det skal dog ikke begrænse os fra at skabe et relevant indhold.

Det frivillige grundlag giver os den fordel, at vi ikke behøver at lade os styre af økonomiske interesser. Indholdet på disputs.dk vil derfor udelukkende være defineret ud fra, hvad vi som skribenter finder nødvendigt og interessant at dække. Skribenterne på dipsputs.dk har ambitioner om at dække hele Lolland. Derfor ønsker vi at udvide vores hold af skribenter, så vi på kortest mulig tid, kan komme til at producere historier, debatindlæg og satire der er relevant for alle på Lolland.

Vi håber derfor at I vil tage godt i mod vores alle sammens nye platform.